Materiale fra Søndre Birks
Garderforenings til Garderbladet oktober 2015
|
Afholdte arrangementer
Iflg. kalenderen, så er sommeren slut ultimo august. Det kunne deltagerne i foreningens årlige fugleskydning dog ikke mærke! Der var dømt godt vejr allerede fra morgenstunden da 21 forventningsfulde skytter satte hinanden stævne på den officielle sommers 3. sidste dag, nærmere betegnet 29. august 2015. Atter i år på det tidligere Hjemmeværnsareal på Horsedammen i Brøndby.
Stemningen var helt i top ved ankomst, og det skortede ikke på sjove kommentarer mellem deltagerne efterhånden som skydningen foregik. Den nyrestaurerede fugl havde fået nye plader – og viste sig i øvrigt at være ganske sej! – så sej at frokosten blev nydt noget senere end vi plejer. Men – de gamle gardere viste sig at være de sejeste, så efter nøjagtigt 400 skud, så fløj fuglen til et andet liv hinsides.
Resultatet af skydningen blev: Kronen Dennis Østerholdt der skød for John Bennetsen Halen Fl. Martinussen der skød for Dennis Østerholdt Halen Klaus Kammer der skød for Jens Crone H. Vinge Henrik Petersen der skød for Erik Hansen V. Vinge Poul Erik Nielsen der skød for Fl. Martinussen H. Klo Jan Willmarst der skød for Leif Lercke V. Klo Lars Andersson der skød for Klaus Kammer Brystpladen Jakob Hjort der skød for Jørn Magnussen
Fuglekonge 2015 blev derved Jørn Magnussen og Jakob Hjort kronprins. Begge ses på billedet sammen med foreningens formand, Jens Crone.
Kommende arrangementer
Bowling ER startet op 08. september i Want2Bowl i Taastrup. Hvis du gerne vil være med, så kontakt Jakob Hjort på 2166 5633.
Skydningen ER startet 23. september i skydekælderen under Glostrup Hallen. Det er (næsten) hver onsdag fra kl. 1900. Af og til er vores damer også velkomne i skydekælderen.
Mandag den 5.10.2015 er der kammeratskabsaften i Glostrup Gl. Præstegård. Ved generalforsamlingen i marts gjorde formanden opmærksom på, at dette arrangement blev lukket ned ved manglende tilslutning. Bestyrelsen er dog blevet opfordret til at prøve endnu engang, og det gør vi så. Vi begynder spisningen kl. 18.30. Der bydes på gule ærter. For de der ikke ønsker gule ærter, kan vi arrangere smørrebrød, og dertil dessert og diverse underholdning af os selv. Efter spisningen kan der spilles kort, medens andre kan hygge sig i gemytligt lag. Sidste tilmeldingsdato er torsdag den 1.10. så meld jer til nu med det samme hos Jakob Hjort på 2166 5633 eller Niels Langstrup på 4033 4172. Reserver denne aften nu. Læser du først dette efter 01.10.15, så prøv at høre om der er ledige pladser.
Og så er det at vi fredag den 6.11.2015 byder op til den helt store bankoaften i Glostruphallens Restaurant – ganske som vi plejer på den sidste fredag for Morgens aften. Reserver dagen nu, og tag gerne familie og venner med til en hyggelig aften. Som sædvanlig disker foreningen op med mange og meget flotte præmier. Nærmere i næste nummer af Garderbladet.
Fælles for alle arrangementer er, at de også fremgår af foreningens hjemmeside www.sbg.dk
NOV 68 Fl. Martinussen |
|