Materiale fra Søndre Birks Garderforenings til Garderbladet Oktober 2016

Indlæg til Garderbladet for oktober 2016 – Søndre Birks Garderforening

 

Så er det blevet efterår, og der er god gang i aktiviteterne i Søndre Birks Garderforening; d.v.s. både skydning og bowling. Derudover kommer der jo også andre enkeltstående aktiviteter, f. eks. vores helt uovertrufne bankospil. Det er fredag, den 04. november 2016 i Glostrup Hallen – og nærmere omtale følger i novembernummeret af Garderbladet.

 

Udover at der er kommet gang i både skydning og bowling, så afholdt foreningen sin årlige fugleskydning 28. august 2016. Det var igen på Hjemmeværnets område på Horsedammen – og desværre for sidste gang på dette (engang) så skønne sted.

 

22 friske skytter mødte op, og så gik det eller, om ikke slag i slag, så skud efter skud, og fuglen måtte da også ofre sit liv efter allerede 260 skud. Følgende garderkammerater var de dygtigste / heldigste

 

Kronen                                Skytte            Sten Falk                             Vinder            Jørn Magnussen

Halen                                   Skytte            Jørn Magnussen                   Vinder            Erik Hansen

Halsen                                  Skytte            Jakob Hjorth                        Vinder            Jakob Hjorth

Højre Vinge                         Skytte            Tom Wiese                          Vinder            Laurids Snor

Venstre Vinge                      Skytte            Leif Lerke                            Vinder            Poul Erik Nielsen

Højre Klo                            Skytte            Leif Lerke                            Vinder            Michael Kammer

Venstre Klo                         Skytte            Tom Wiese                          Vinder            Carl Aage Lausten

Brystet                                 Skytte            John Bennetzen                    Vinder            Jakob Hjorth

 

Det betød så også at John Bennetzen blev årets Kronprins, medens Jakob Hjorth løb med værdigheden som årets Fuglekonge. Hjertelig tillykke til alle præmietagerne.

 

Vi går nu i gang med at lede efter et nyt sted for afholdelse af vores fugleskydning. Dem der ikke har deltaget endnu opfordrer vi til at deltage. Vi har det vældig hyggeligt og vi kan sagtens være mange flere.

 

NOV 68 – Fl. Martinussen

 

Og så vil vi gerne komme med en opfordring til de medlemmer som ikke har modtaget mails fra

foreningen i 2016 er det fordi vi mangler dig i vores kartotek.

 

Send venligst en mail til nielslangstrup@youmail.dk med dit navn og telefonnummer. Mailen bruges kun til info fra Søndre Birk. På forhånd tak. 

 

Nov-74 Niels Langstrup