Materiale fra Søndre Birks Garderforenings til Garderbladet December 2017


 

Indlæg til Garderbladet december 2017 – Søndre Birks Garderforening (061)

 

 

Afholdte arrangementer:

Gardermarch 2017 blev igen i år en stor succes, med 1128 tilmeldte deltagere. På bare 3 år er den vokset med mere end 500 deltagere. Som medarrangør og formand bliver man glad, når man får øje på kendte ansigter fra vor forening. Vi var vel rundt regnet ca. 18, når der tælles familie med. Tak til de der støttede op om arrangementet, men jeg kan godt sige, at der er plads til mange flere, for vore ambitioner rækker højere.

 

Kommende arrangementer

Torsdag den 18. januar 2018, kl. 18.00 i Taastrup Idræts Center – Cafe Sofie, Parkvej 78, 2630 Taastrup fortsætter vi successen for femte år i træk, hvor medlemmer med ledsagere på tværs af foreningerne inviteres til en hyggelig kammeratskabsaften og denne gang i selskab med ”Kammertjener Andersen”, der vil fortælle om hans virke og tætte samarbejde gennem 7 år med Kong Frederik den IX og 33 år med Prins Henrik. Vi begynder som vanligt aftenen med fælles spisning, hvor der serveres en lækker gryderet med tilbehør samt lagkage og kaffe til dessert. Pris pr. deltager kr. 150,- Vand, øl og vin skal købes separat og eventuelt overskud går til veteranarbejdet.

Reserver dagen nu, for her har du muligheden for at invitere din ledsager med til en hyggelig, spændende og informativ aften. Mere omkring tilmelding mm. i næste nummer af Garderbladet. På gensyn i Taastrup.

 

Skydning og bowling fremgår af foreningens hjemmeside www.sbg.dk.

 

Kære medlemmer. År 2017 er gået ind i dets sidste måned og vi skal snart tage hul på et nyt og forhåbentligt spændende år 2018. Derfor vil bestyrelsen i Søndre Birks Garderforenings sige jer tak for rigtig god opbakning og støtte til vor forening. Der har været mange gode aktiviteter og uden jeres opbakning vil det jo høre op.

Vi ønsker alle medlemmer med familie en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi håber, at vi ses i det nye år.

 

Maj-70 Jens Crone

Formand