Materiale fra Søndre Birks Garderforenings til Garderbladet September 2020


 

Garderbladet  september 2020

                            

 

Kommende arrangementer

Generalforsamling fredag den 25. september 2020 på Frederiksberg Slot kl. 18.30,

Roskildevej 28, 2000 Frederiksberg. Her har vi været så heldige at få lov til at afholde den corona-forsinkede, men specielle generalforsamling, som gennemføres iht. dagsorden. Sidste punkt er uddeling af hæderstegn. De medlemmer, der i år er berettiget til et hæderstegn, vil blive kontaktet skriftligt forinden. Denne generalforsamling er speciel, idet vor afholdte formand Jens Crone ikke genopstiller, efter mindst 47 år i bestyrelsen, heraf de seneste 20 år som formand. Det er en bemærkelsesværdig indsats for Søndre Birks Garderforening og for De danske Garderforeninger. Vi håber derfor at rigtig mange medlemmer vil møde op og give Jens en velfortjent og varm tak for denne store indsats.

Spisning ca. kl. 20.15. 3 stykker luksus-smørrebrød, Jens’ og alle gamle garderes ynglingsret! Hertil 1 snaps samt 1 øl/vand. Kaffe og smørbagte småkager med et glas Garderportvin til. Prisen er også speciel, 47 kr. + 3 kr. til Den kgl. Livgardes Fond, i alt 50 kr.! Alle medlemmer er velkomne, men af hensyn til adgangskontrol skal vi have en tilmelding fra alle! Ligeledes skal køkkenet have tilmelding til spisningen. Parkering er mulig, hvis der er plads, i slotsgården, hvis I oplyser nummerplade. Al tilmelding til Jakob Hjorth tlf. 2166 5633 eller til Niels Langstrup tlf. 4033 4172 og senest den 20. september.

Bemærk, bemærk, det er på Frederiksberg Slot og ikke i Glostrup hallen som tidligere oplyst!

 

Bowling spilerne har haft deres første spilleaften, men du kan sagtens nå at være med. Du ringer bare til Jakob Hjorth tlf. 2166 5633 og så er du i gang!

 

Skydning på 15 meter starter 30. september i skydekælderen i Glostrup hallen. Nye skytter er velkomne, foreningen giver patronerne den første aften. Har du lyst til at prøve, så ring til skydeformand Niels Langstrup. Tlf. 4033 4172.

 

Vi indretter os efter sundhedsfaglige hensyn, så alle trygt kan deltage.

 

Feb. 71 Carl Aage Lausten