Materiale fra Søndre Birks Garderforenings til Garderbladet August 2021

 

Årets fugleskydning finder sted lørdag den 28. august 2021 i Glostrup Bypark. Vi mødes kl. 09.00 ved ”skydeskuret” ved søen, hvor foreningen byder på kaffe og morgenmad samt en lille én til halsen. Der er busstoppested lige ud for Byparken.

Vi antræder kl. ca. 09.20, hvor formand og nuværende fuglekonge byder velkommen. Når fuglen er besigtiget og banen er godkendt, kan skydningen begynde kl. ca. 09.45. Prisen for deltagelse i selve skydningen er fortsat kr. 100,-. Når sidste skud er afgivet, rydder vi op og formentlig forlægger vi til vort velkendte BSO, Glostrup Gl. Præstegård, Hovedvejen 134. Her vil vi spise frokosten i kammeratligt samvær. Foreningen byder på 3 stk luksus-smørrebrød med en øl og en snaps til, for en samlet pris af kr. 100,- pr. person. Ekstra drikkevarer for egen regning. Under spisningen er der uddeling af præmier og årets fuglekonge kåres. Dagens program slutter ca. kl. 16.00 og alt foregår under afslappede former.

Kære medlem. Vil du være med til denne festlige og fornøjelige dag sammen med dine garderkammerater, så giv os din bindende tilmelding senest torsdag den 19.8. til Jakob Hjort tlf. 2166 5633 eller Carl Aage Lausten tlf. 4040 6452. Har du tilmeldt dig og ikke møder op eller på anden vis bliver forhindret, så må du regne med at høre fra kassereren.

 

 

Generalforsamling torsdag den 23.september 2021 kl. 18.30 i Glostruphallens Restaurant, hvor generalforsamlingen gennemføres iht. dagsorden. Sidste punkt er uddeling af jubilæumstegn. Medlemmer der i år er berettiget til et jubilæumstegn vil blive kontaktet skriftligt forinden. Vi slutter af med spisning kl. ca. 20.00. Alle medlemmer er velkomne, men jer der ønsker at deltage i spisningen, skal af hensyn til køkkenet tilmelde sig til Jakob Hjorth på tlf. 2166 5633 eller til Carl Aage Lausten på tlf. 4040 6452 og senest den 16. september

Menu mm. i næste nummer af GBL