Materiale fra Søndre Birks
Garderforenings til Garderbladet August 2024
|
Fugleskydning lørdag 31.8.24 på Greve Skytteforenings skydebane, Greve landevej 134, 2670 Greve. Det er et dejligt anlæg med overdækket standplads, klubhus med alle faciliteter og gode udendørs forhold i naturskønne omgivelser. Vi mødes kl. 09.00 hvor foreningen byder på kaffe og morgenmad samt en lille én til halsen. I år har vi den glæde at vores garderkammerater fra Høje Taastrup og Omegns G/F har sagt ja til at holde deres fugleskydning sammen med os. Efter morgenmaden antræder vi i gården kl. ca. 9.20 og efter en kort velkomst besigtiger vi den flotte fugl. Derefter begynder skydningen kl. ca. 9.45. Prisen for selve skydningen er kr. 100,-. Når sidste skud er afgivet, spiser vi frokost i klubhuset. Vi byder på 3 stk flotte smørrebrød med en øl og en snaps til, for en samlet pris af kr. 110,- pr. næse. Under spisningen er der uddeling af præmier og årets fuglekonger kåres. Dagens program slutter ca. kl. 16.00 og alt foregår under afslappede former. Kom og vær med til denne fornøjelige dag sammen med dine garderkammerater. Tilmelding senest den 25.8. til Carl Aage tlf. 4040 6452 eller på cal@lausten.dk Bowlingsæsonen starter 10. 9. kl. 19 hos Cecilies bowling i City 2 i Tåstrup og derefter hver 2. tirsdag. Nye bowlere er velkomne. Tilmelding til bowlingleder Toni Glud, tlf. 6167 4229
Flagdag torsdag 5.9. Vi deltager med fanen ved ceremonien hos Glostrup kommune. Det er kl. 16 ved mindesmærket og flagstangen foran rådhuset. Send en besked til Carl Aage på cal@lausten.dk hvis du vil være med.
|