Fugleskydning 31.08.2024 |
Fugleskydning på Greve Skytteforenings skydebane lørdag 31.8. 23 gamle gardere mødte op til foreningens fugleskydning nr. 85, hvor bestyrelsen stod klar med kaffe og morgenmad med en lille morgenbitter til. I år havde vi den glæde at vores garderkammerater fra Høje Taastrup og Omegns G/F (HTG) afholdt deres fugleskydning sammen med os. Det var en succes, garderfællesskabet viste sig fra sin bedste side, alle hyggede og snakkede sammen uanset tilhørsforhold. Efter antrædning og inspektion af den flotte fugl, gik skydningen i gang. Skytterne havde medbragt det gode sigte, idet fuglen var nedlagt allerede ved 12.30 tiden. I klubhuset stod Henrik og Karsten klar med lækker frokost med en øl og en snaps til. Alle hyggede sig over maden og havde en fornøjelig tid med snak på kryds og tværs. Efter frokost kom dagens højdepunkt, idet årets skytter og de tilhørende lodtræknings-vindere blev kaldt frem for at modtage rødvin og Garderportvin. Kronprins APR 72 Niels Banche Petersen havde trukket JAN 72 Steen Falk til årets Fuglekonge, som modtog portvin, FUR Garderøl og foreningens flotte pokal. Dagens samlede resultater, henholdsvis skytte/vinder: Kronen: Erik Hansen/Per Irgens. Halen: Carl Aage Lausten/Jakob Hjorth. Halsen: Jørn Magnussen/Jon Nielsen (HTG). Højre vinge: Jakob Hjorth/Jørgen Frandsen. Venstre vinge: Kurt H. Olsen/H. A. Frederiksen. Højre klo: Carl Aage Lausten/Ebbe Lilleø (HTG). Venstre klo: Niels Christian Brandt (HTG)/Henrik Graves Pedersen. Brystpladen: Niels Banche Petersen/Steen Falk |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|