Whistaften: 

Tirsdag d. 5/10 afholdt vi præmiewhist i Præstegården i Glostrup. Til årets pokaldyst var der mødt 17 gardere op på trods af sygdom og flytning af præmiewhisten til en tirsdag. Vanen tro fik vi gule ærter med flæsk, fra Slagter Finn i Ishøj. Jakob Hjorth sørgede for udbringning. Ærterne var rigtig gode og havde en kraftig smag, så vi slap for ”klager” denne gang. Vores formand Jens Crone var stået tidligt op for at lave citronfromage, og uhm hvor det smagte. Han skal nok have et års pause inden han gør det igen, for den havde taget sin tid! Under middagen var der skåler og sange som sædvanlig. 

Desværre var der kun 2 hold til at kæmpe om pokalen. Efter optælling af points var vi klar til at kåre årets pokalvinder, og den score er helt sikkert en rekord, der kommer til at stå i mange år. 3330 points havde Jørgen Kjær skrabet sammen, hvilket er utrolig flot, når man tænker på al den ballade ved bord 1!  Nummer 2 blev Iver Hovgaard med 540 points og nummer 3 blev Jørn Magnussen med 200 points. Jørn har næse for de der præmier. Der var kun reel kamp om at blive nummer sjok. Det blev Niels Langstrup med -1300 points, men hvad, det giver jo en flaske rødvin som trøst. Alle vindere blev belønnet med rødvin for deres indsats. En stor tak til Dennis Østerholt, for uden ham var der ingen kaffe og orden i køkkenet. Vi havde besøg af 2 ”nye” ansigter, Mogens Kjær Hansen og Arno Norske. Mon ikke de kommer forbi igen! Mød op næste gang i februar og få en snak eller et spil kort, hvor alle kan være med.  

 


Det smager bare godt
 


Niels foreviget med ”Kammerbrødrene” Klaus og Michael.
 


Stemningsbillede


Stemningsbillede
 


Mogens Kjær Hansen og Jørgen Kjær.
 


Koncentration ved bord 1. Jørgen tager stik ind, som sædvanligt denne aften
.


Niels får overrakt trøstepræmien.
 


Jørgen Kjær får overrakt pokalen af Niels Langstrup med de lukkede øjne.
 


Iver og Flemming reflekterer dagens spil.
 


Jakob og Dennis ser trætte ud ovenpå strabadserne.
 


De drevne ”rotter” Jørgen og Kristian fik lidt ærter til dagen efter.