Materiale fra Søndre Birks Garderforenings til Garderbladet MAJ 2023


Sommerudflugt i København søndag 18. juni. Søndre Birk fylder 85 år. Derfor inviteres du og din ledsager på havnerundfart og frokost bagefter. Vi mødes kl. 10.45 ved Mindeankeret i Nyhavn. Vi skal på en guidet tur, hvor vi skal se og høre om alt det nye der er kommet til i Københavns havn de seneste år. Vi sejler i vores egen båd med bænke, borde og toilet. Hvis det mod forventning ikke er sol og blå himmel kan der lukkes til med store vinduer, så vi kan sidde i læ. Tilbage på land bliver vi kørt i egen bus til M.G. Petersens familiehave på Frederiksberg. Her venter det store kolde bord med vand, øl, måske en snaps eller et glas vin, afrundet med kaffe og kage.

Tilmelding senest 4. juni ved indbetaling af 150 kr. pr. person til Niels Langstrup på mobilepay 4033 4172 eller bankkonto 4434-3320143268. Husk navn/navne på indbetaling


 

Generalforsamling afholdt 24. marts i Glostruphallens Restaurant og blev gennemført planmæssigt iht. dagsorden. FEB 74 Carsten Nielsen blev nyvalgt til bestyrelsen. Genvalg på alle andre poster. 5 medlemmer fik overrakt jubilæumstegn, tre 50 år, en 40 år og en 25 år. Tillykke til jer.

Efter generalforsamlingen fejrede vi foreningens 85 år med en varm Supreme buffet med rødvin, øl/vand og et glas garderportvin til desserten. Se referat og billeder på www.sbg.dk

 




Bestyrelsen - valgt på generalforsamlingen den 24/3-2023